Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Genforeningen

Genforening på Løjt Kirkeby Skole.

I anledning af Genforeningsåret 2020 havde Løjt Kirkeby skole en temauge i uge 5, 2020, hvor der var fokus på Genforeningen. Skolen havde valgt netop denne uge, fordi den lægger sig tæt op ad datoen for afstemningen, der foregik 10. februar 1920. 100 års dagen for afstemningsdatoen er således 10. februar 2020, men der holdt skolen vinterferie.

Sammen med 100 året for Genforeningen markeres også Løjt Kirkeby skoles egen 100 års fødselsdag. Skolens ældste bygninger er egentlig fra 1914, men da skolens første år var under tysk styre, har senere jubilæer været markeret med udgangspunkt i 1920.

Ved markeringen på Løjt Kirkeby skole blev der opført en musical med musik af Sigurd Barrett, og dirigent Jakob Høgsbro deltog i temaugen og havde ansvaret for forestillingen. Forestillingen var bygget op over ni sange og elever fra 0.-9. klasse deltog enten som kor eller som ansvarlige for koreografi til én af de ni sange.

Eleverne opførte først en generalprøve for Løjt Kirkebys pensionister og derefter to forestillinger hvor forældrene var inviteret.

Nedenfor finder du forskellige klip af nogle af sangene.

Mojn, velkommen til Augustenborg.

Skyd ikke han er din bror.

Man må trække en grænse.

Mallebrok.